Handelsbetingelser

Generelt:Betaling:Forbehold ved prisfejl:Prisgaranti:Garanti:Levering:Ekstra service:Retur- og fortrydelsesret:

Generelt:

Hos alton&heim har vi et princip om, at vi gerne vil gøre det enkelt og ligetil at handle med os. Derfor har vi under afsnittet Handelsbetingelser samlet vores svar på de mest stillede spørgsmål om betaling, levering og meget mere. Måske finder du ikke svar på netop dit spørgsmål, men så er vi heldigvis til at fange på telefonen eller på mail. Giv os et kald, så vil en af medarbejderne fra vores butik stå klar til at hjælpe dig. Du finder telefonnummeret til vores butik her.

Betaling:

Når du køber en vare, påbegyndes produktionen af netop din vare hos vores leverandør. Derfor trækker vi betalingen, når du bestiller. Du kan betale med følgende: Dankort, Visa-Dankort, Visa Electron, Mastercard, Maestro, MobilePay.

Forbehold ved prisfejl:

Prisfejl sker yderst sjældent, men hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde have opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at fastholde den forkerte produktpris. Vi tager desuden forbehold for: Prisstigninger, udsolgte varer, restordrer og force majeure.

Prisgaranti:

Hos alton&heim tilbyder vi 4 ugers prisgaranti. Bestiller du en vare, der efterfølgende er på kampagne, tilbyder vi selvfølgelig den bedste pris inden for førnævnte tidsramme. Du skal kontakte kundeservice på customercare@altonheim.com og oplyse dit ordrenummer, hvis du ønsker at gøre krav på kampagneprisen. Differencen vil herefter blive udbetalt som et alton&heim-gavekort, som du modtager på den e-mail, du har oplyst ved købet af dit nye møbel. Har du modtaget et tilbud på din ordre, får du den mest fordelagtige pris, da tilbud og kampagner ikke kan kombineres. Har du købt dit møbel som udstillingsmodel eller på vores outlet, gælder prisgarantien ikke. Du kan bruge dit gavekort på alle vores andre møbler og varer i butikken, men det kan desværre ikke benyttes online. Ønsker du at placere en ordre med dit gavekort, kan du kontakte vores kundeservice på customercare@altonheim.com, eller du kan komme ned i vores butik, så skal vi nok hjælpe dig.

Garanti:

alton&heims produkter er af høj kvalitet og produceret hos nøje udvalgte, altovervejende europæiske leverandører. Derfor har vi valgt at give dig hele 3 års garanti. Vores garanti gælder for eventuelle funktions-, materiale- og fabrikationsfejl på varer, der er købt til privat brug. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du kan få afhjulpet reklamationen. Vi vil typisk tilbyde enten at få varen udbedret, ombyttet eller give et afslag i prisen afhængigt af den konkrete fejl. Mange polstermøbler har monteret et meget tyndt stykke stof i bunden af f.eks. sofaer og polstrede stole/lænestole. Dette stof kaldes transportstof og har til hensigt at beskytte møblet mod bl.a. støv under transport. Stoffet kan nemt revne under transport, hvilket er uden betydning, da det ingen praktisk eller kosmetisk betydning har, når først møblet er sat på plads. Ofte sælges møbler helt uden dette meget tynde stof i bunden. Et evt. brud på stoffet vil ikke anses som en reklamation og er derfor ikke omfattet af reklamationsretten. Du skal reklamere til vores kundeservice på customercare@altonheim.com snarest muligt efter, at du har opdaget en eventuel fejl eller skade på varen. Da vil vores kundeservice hjælpe med at finde en løsning. Sørg for at tage billeder af møblet, skaden/fejlen, emballage og eventuelt andre forhold og beskriv problemet så godt som muligt. Udstillingsvarer eller returvarer, som er købt til nedsat pris, har også 3 års garanti, men garantien gælder dog ikke for de fejl, mangler, slitage eller lignende, som var årsag til den nedsatte pris.

Levering:

Leveringstiden på dit køb afhænger af det produkt, du har købt. Den typiske leveringstid på møbler vil være 2 til 11 uger. Du bliver oplyst om den estimerede leveringsuge ved købet. Vi gør dog opmærksom på, at der grundet de nuværende forsyningsuroligheder i Europa kan forekomme mindre forsinkelser. Du vil blive kontaktet, hvis der sker ændringer i din ordre. De fleste lamper og andet tilbehør kan du købe og tage med direkte, når du handler i vores showroom. Tæpper kan som oftest leveres inden for 2 uger. Vi leverer gratis til kantstenen i hele Danmark (ekskl. Bornholm, Grønland, Færøerne samt øer, der ikke er brofaste). Vi leverer til første ledige rum mod et mindre tillæg. Vi pakker også gerne møblet ud og tager emballagen med retur mod et tillæg. Bor du på 3. sal eller derover vil der være et yderligere gebyr på fragt med indbæring med og uden udpakning og bortskaffelse emballage. Dit møbel er naturligvis forsikret i fragten hele vejen til din bopæl, og dette koster ikke noget. I særlige tilfælde, hvor leveringen kræver specielle flyttefolk eller udstyr, vil dette være for egen regning. Derudover vil det også være på dit ansvar, hvis produktet/produkterne skal pakkes ud for at kunne komme ind i boligen. Vores logistikpartner vil planlægge levering i den aftalte leveringsuge og du vil få en SMS-advisering på det telefonnummer, du har oplyst ved dit køb minimum 24 timer, før dit møbel ankommer. Ønsker du at flytte din levering, skal du ringe til det nummer, der er oplyst i beskeden. Vi kan desværre ikke oplyse et eksakt leveringstidspunkt, da det afhænger af ruten i netop dit postnummer. Chaufføren vil give besked på leveringsdagen ca. 30 minutter før levering. Vi gør opmærksom på, at du skal betale for en ny levering, hvis vores chauffør kører forgæves. Derudover vil vores chauffører af sikkerhedsmæssige årsager ikke have mulighed for at tage skoene af, når de kommer med dit møbel. Sørg derfor for at afdække gulvet. Inden levering bedes du være opmærksom på følgende: Det er meget vigtigt, at du kan træffes på det telefonnummer, du har oplyst. Det vil altid være dit ansvar, at ordren kan leveres uhindret frem til leveringstedet i dit private hjem. Når transportøren kontakter dig for at aftale levering, skal du informere omkring forhold, som kan påvirke leveringen. Eksempler på dette kan være: - At møblet kan passere gennem døråbninger (du kan finde målene eksklusiv emballage her på hjemmesiden under produktinfo) - Svært fremkommelig vej - Port-/dørkode - Adgang til elevator - Trange/stejle trapper Hvis nogle af disse eller andre forhold gør, at vi ikke kan levere dit møbel, vil du som kunde skulle betale for returnering (kr. 1.500,-) og en eventuel genlevering af ordren. Denne omkostning vil afhænge af, hvor i landet du bor, samt hvor stor ordren er. Ved modtagelsen overgår risikoen for din vare til dig i det øjeblik, vi leverer. Du skal derfor kontrollere, om der er synlige skader og/eller mangler. Dertil skal du sikre dig, at alle pakker og kasser er mærket med dit navn og ordrenummer. Hvis du mod forventning modtager noget, som ikke er mærket med dine informationer, skal du afvise at modtage dem. Herefter skal du kontakte kundeservice eller nærmeste butik, som vil hjælpe med at finde en løsning. Når du har undersøgt, at alt er, som det skal være, skal du kvittere for modtagelsen. Hvis emballagen er beskadiget, når du modtager den, skal du på fragtbrevet kvittere med forbehold og beskrive skaden. Hvis der efter udpakning af varen viser sig at være skade på selve produktet, skal du kontakte vores kundeservice. Her vil de hjælpe dig med at finde en løsning. Det er vigtigt, at du kontakter kundeservice på customercare@altonheim.com snarest muligt og senest inden for 5 kalenderdage. Det er også vigtigt, at du gemmer den originale emballage som dokumentation for, at skaden ikke var synlig ved leveringen.

Ekstra service:

Når du afgiver din ordre, kan du vælge, at vores chauffører tager dit brugte møbel (sofa/lænestole) med retur. Det er dit ansvar at klargøre møblet – skille ad, stille frem og sørge for fri passage til og fra møblet. Herefter vil møblet blive doneret til Blå Kors Genbrugsstation i Horsens, hvor det kan give nyt liv i andre hjem.

Retur- og fortrydelsesret:

Hvis du ønsker at ændre i din ordre eller måske helt fortryde dit køb, skal du kontakte butikken inden for de første 4 kalenderdage efter bestillingen. Betingelserne for fortrydelse afhænger af nedenstående: Ved køb i butik: Du kan bytte varer, der er købt og afhentet i en af vores butikker inden for 30 dage. Husk altid at fremvise ordrebekræftelse, faktura eller kvittering, hvis du skal have dine varer byttet. Vi kan bytte varen eller returnere pengene. Det er kun ubrugte varer i original emballage, der kan byttes. Ved køb i butik eller online med hjemmelevering: Du har ret til at fortryde dit køb op til 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt, modtager varerne. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, søndag, juleaftensdag eller nytårsdag forlænges fristen til den førstkommende hverdag. Returretten er kun gældende for private forbrugere. Hvis du fortryder dit køb, efter du har modtaget varen, skal du kontakte en af vores butikker med information om, hvad du ønsker at fortryde. Her vil du blive informeret om at udfylde en fortrydelses-/returformular. Det er vigtigt at fortrydelses-/returformularen følger varen fra afhentning til levering på vores lager. Fortrydelses-/ returformularen vil informere vores lager om, hvilken ordre der er returneret. Ved fortrydelse af dit køb skal varen returneres i den originale emballage, så produktet kan sælges videre uden værdiforringelse. Hvis originalemballagen ikke er OK, vil du blive pålagt et afbestillingsgebyr på 25% af købsbeløbet. Hvis varen desuden returneres med skader, vil afbestillingsgebyret afhænge af den handelsmæssige værdi. Se i øvrigt information under “varens stand under returnering”. Omkostninger forbundet med returtransport skal du selv afholde. Denne omkostning vil afhænge af hvor i landet du bor, samt hvor stor ordren er. Dog minimum kr. 1.500. Det er dit ansvar, at varen returneres til os i samme stand, som da du modtog den. Udstillingsvarer eller andre varer, der er købt til nedsat pris, er unika-varer, og kan derfor ikke returneres eller ombyttes, hvis der opstår fejl på produktet. Derimod kan du få repareret varen eller få afslag i prisen. Varens stand ved returnering: Alle returvarer skal returneres i original emballage. Det betyder bl.a., at varen skal være ubrugt, i original og komplet emballage, og alle medfølgende materialer som f.eks. produktfoldere, mærkater, hang-tags, samle- og plejevejledninger m.m. skal medfølge ved returnering. Hvis varen har mistet værdi, som skyldes, at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art og funktionsegenskaber, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet vil afhænge af varens handelsmæssige værdi. Det er derfor en god ide, at du altid gemmer originalemballagen mm. som ovenfor beskrevet, indtil du har taget din endelige beslutning.

clear
.